21. marts 2017

Hjælp med at holde havet rent


















Hvert år havner over 10 millioner tons plastik i havet

Alene på den jyske vestkyst skyller der mere end 1.000 tons plastik i land hvert år.
Og i Københavns Havn samler man hvert år ca. 90 tons affald op fra bunden. 


Der er ikke rart at padle rundt i plastik og andet affald - så hvad kan du gøre 

19. marts 2017

Tjek ind på Hotel Shelter















40 shelters er de seneste år blevet opstillet langs de sydfynske kyster

De ligger alle naturskønt, lige ud til vandet og er en fantastisk mulighed for at overnatte i det fri, hvad enten du ankommer i sejljolle, robåd eller havkajak.

Mange af de shelters som er opstillet er langt mere komfortable, end de traditionelle åbne shelters.

 
 







En anden fordel er, at de kan bookes i forvejen, så er du sikker på, at der er ledigt når du ankommer. Se hvor du finder de nye shelters og book


 Tre links til din tur i det Sydfynske øhav

13. marts 2017

Første til at padle over Atlanterhavet

Første til at padle over Atlanterhavet


Sydafrikaneren Chris Bertish er den første som har padlet over Atlanten. 3 måneder og 3 millioner padeltag skulle der til for at tilbagelægge den cirka 4.000 sømil lange distance over Atlanten.

Torsdag ankom  Chris Bertish til Antigua, lidt over 3 måneder efter at han forlod Marokko den 6. december. Planen var oprindelig at padle til Florida, men udsigt til hårdt vejr det sidste stykke fik ham til at ændre planerne. 

Chris Bertish's specialbyggede båd er 20 fod lang og udstyret med en lille vandtæt kahyt forrest, stor nok til at han kunne ligge ned og sove, hvis han bøjede benene en smule. Båden er konstrueret til at rette sig selv op, hvis den skulle kæntre undervejs - hvilket dog ikke skete.

Se her interview med Chris Bertish ved projektetstart.


 


5. marts 2017

Danmarksmesterskaberne i havkajak 2017




DM i havkajak er delt i tre discipliner. Rul, teknik og oceanrace. I 2017 afholdes mesterskaberne i rul og teknik i København og Oceanrace på Øresund. 

19. august
DM i rul

I rul dystes der om deltagernes evner til at udføre 14 til 16 forskellige øvelser. De forskellige rul udføres på en bane inddelt i felter á 20×20 meter, evt. 20×40 meter til de mere pladskrævende øvelser.  Reglerne kan læses her
Arrangør Københavns Kajakklub


20. august
DM i teknik

Deltagerne skal vise deres evner til at mestre de klassiske rotag og rul og komme hurtigst gennem en teknikbane. Banen roes på tid og løses alle opgaver ikke i banen, vil deltageren få en straf i form af tid, men vil stadig deltage i konkurrencen. Læs reglerne her
Arrangør Københavns Kajakklub

26. august
DM i oceanrace

I oceanrace udfordres deltagerne på udholdenhed og teknik i det til tider ret friske vejr langs den nordsjællandske nordkyst. DM i oceanrace er på 22 km med start i Gilleleje eller Helsingør, afhængigt af vejrforholdene på dagen. 
Arrangør og tilmelding, Kajakklubben Krogen, Helsingør

Alle roere med havkajak-erfaring svarende til minimum IPP2 niveau kan deltage. Rul og teknik afvikles på baner tæt på kajkanten så publikum kan følge med. Dansk Kano og Kajak Forbund står bag Danmarksmesterskaberne (DM) i havkajak, som har været afholdt siden 2008.  

16. februar 2017

På vej mod lysere tider

























Du har formentlig lagt mærke til det: Lyset vender lidt efter lidt tilbage.

Her i midten af februar er dagen faktisk tiltaget med cirka to en halv time. 
Det kan altså mærkes - så ud i lyset og nyd det!

Sollys og motion gør godt. Motion udløser nemlig endorfiner, dopamin og serotonin. Og det er ikke ubetydelige mængder der udløses. Faktisk tyder det på at 30 minutters hård træning giver en endorfindosis svarende til ca. 10 mg morfin. Det svarer nogenlunde til det, du ville få på hospitalet, hvis du har brækket benet!

9. februar 2017

Kajakferie ved Middelhavet



Mens vinter og forår stadig dyster om at gøre sig gældende, er det nemt at svømme hen i en sommerferie-døs og lade tankerne lege med mulige ferie-destinationer. 

Skal det være varmt, blide bølger, idylliske fiskerbyer og god mad efter en lang dag i kajakken? 
Læs med her og få lidt ferie-inspiration til 7 spændende kajakdestinationer ved Middelhavet.

Malta 
Malta er ikke een ø, men ialt syv små øer med mange kilometer kyster, små bugter og hyggelige, historiske havne. Vælger du Malta med Dansk Folkeferie, er det lokale engelsktalende kajakguider, der både kender de store, smukke naturscenarier og de små, hemmelige perler. Der er fast base i Mellieha Holiday Centre. Tjek afrejsedage og priser hos Dansk Folkeferie. Uden for højsæsonen kan man være heldig, at kun relativt få andre har fundet hertil.















Sardinien
Kyststrækningen rundt italienske Sardinien er spækket med grotter, kridhvide sandstrande og krystaltklart vand. Gode muligheder for snorkling. Sea Kayak Sardinia holder til i Alghero på nordvestsiden af Sardinien. De arrangerer guidede endagsture, ugeture og  kursus op til BCU 3 Star. Sea Kayak Sardinia udlejer også P&H samt Valley havkajakker. Se seakayaksardinia.com 


 


















Kroatien 
Begiv dig ud blandt de tusinde øer i en af verdens smukkeste skærgårde. Elapiti øerne udfor Dubrovnik er en af Adriaterhavets små perler med duftende citronlunde, frodige pinjeskove og små fiskelandsbyer, hvor tiden går langsommere end i resten af verden. Her er også grønne og blå grotter, som du kan padle eller svømme ind i. Adria Adventures har base i Dubrovnik (gode flyforbindelser fra DK) og arrangerer turer fra en til otte dage. Se kayakingcroatia.com.  


 















Menorca
Øen har alle de landskabsforme som er karakteristiske fra Middelhavet; stejle klipper, frodige pinjeskove, små havne og skønne strande. Men, det blæser meget på Menorca. Dagens samtaleemne blandt de lokale er da også dagens og morgendagens vind og vejr. Turen kan derfor blive mere udfordrende end du havde tænkt dig. Menorca en Kayak arrangerer både guidede dagsture, ugeture,
kajakkurser og rullekurser. Se menorcaenkayak.com 

Kefalonia
Vil du undgå vind er den græske ø Kefalonia et godt valg. Øen er frodigere og byder på mere varieret natur end andre græske øer. Sea Kayaking Kefalonia arrangerer turer fra tre til tolv dages varighed langs Kefalonia-kysten og de nærmeste øer. På turene er der forskellige former for overnatning. Se mere på seakayakingkefalonia-greece.com  














De Dodekanesiske Øer
Kos, Patmos, Kalymnos og Leros går livet sin stille gang som det har gjort i århundreder.  Fisk og skalddyr bliver friskfanget hver dag og kan nydes om aftenen ved en af øens restauranter. Og solnedgangen kan nyeds med et glas køligt hvidvin. Terra Santa Kayak Expeditions har base på Kalymnos og arrangerer fem- og syvdagesture. Der overnattes i lokale pensionater på øerne, så du kan smage det lokale køkken og opleve den græske gæstfrihedKos, Patmos, Kalymnos og Leros s mere på seakayak.co






 










Den tyrkiske kyst
Havkajak er en den helt rigtige måde at udforske Tyrkiets smukke middelhavskyst. Du kan padle din kajak gennem det klare blå vand, og besøge de mange stille bugter og strande som kun er tilgængelige fra havet. Med temperatur ned til 18 grader om vinteren og op til 28 grader om sommeren, kan du padle hele året rundt i Tyrkiet. Hos Self Guided Tours kan du leje kajakker og udstyr fra 30 € per dag og tilkøbe levering og afhentning af kajak, turforslag o.l. Læs mere Self Guided Turkey

2. februar 2017

Sådan laver man en kajak

 
Et sjældent kig ind i produktionshallen hos Tahe Marine i Tallinn
Her er det en Zegul Arrow Play MV som får monteret cockpitkarm, sæde og øvrige fittings, i en rasende fart!  

Bonus info. Zegul er Tahe Marine's premium brand og omfatter primært Arrow kajakkerne, konstrueret og formgivet af Nicolai Ilcus og Jens Kromann Andersen.

26. januar 2017

DIY - Logbog

Lav en logbog og følg med hvor, hvornår og hvor langt du har roet.   

Du skal bruge
Køb en Kinabog i A5 format f.eks. i Søstrene Grene . Del et opslag, 2 sider, ind i kolonner med de informationer du vil have: Dato, turnummer, hvilken kajak eller pagaj du brugt (hvis du har mere end een!), vejret, distance, i alt kilometer, turmål, observeret fauna undervejs, kajak-o-meter o.s.v.

Du kan også udforme bogen som en  rejselogbog over det område eller land du vil besøge. I rejselogbogen klister du relevante udklip fra brochurer, artikler, kortudsnit, fotos o.l. ind. Nogle blanke sider kan bruges som logbog. Og sammen med telefonnumre, webadresser og håndskrevne notater har du nu din egen personlige rejsebog. 

Det er hyggeligt i de mørke vinterstunder at bladre i logbogen og genopfriske årets første tur, sommerturen eller mindes en solnedgangstur på Øresund.


God fornøjelse

18. januar 2017

Mørke roning

Butik OKK Center i Holbæk arrangerer spændende workshop om mørke roning og navigation.

Deltagelse i den 4 timer lange workshop koster 225 kr. 
Egen kajak og madpakke medbringes.
Yderligere information og tilmelding direkte til OKK Center.

7. januar 2017

Nyt klubhus til Mariager Kajakklub

























Mariager Kajakklub kunne torsdag den 5. januar tage sit nye klubhus i brug

Efter 10 år med klubliv i en skurvogn og kajakker opbevaret i skibscontainere, har medlemmerne fået tag over hovedet. 

Det nye klubhus er en markant forbedring af klublivet for kajakklubbens medlemmer. Huset indeholder et opholdsrum med køkken, bade- og omklædningsrum og hal til opbevaring til medlemmernes kajakker, reparationer samt en kajaktrailer.

Bonusinfo. Det første spadestik blev taget i marts 2016. I maj 2017 bliver klubhuset endeligt præsenteret ved et åbent hus-arrangement. Mariager Kajakklub har ca. 130 medlemmer, der har Danmarks smukkeste fjord som dagligt rovand.