Indlæg

Viser indlæg fra januar, 2015

Mine kajakker - Zegul 520 HV

Billede
Det her er så min nuværende kajak.

Zegul 520 er designet af Johan Wirsén. Mange mener at dette er en af hans allerbedste kostruktioner!

Zegul'en er en god allrounder med et stræf af grønlænderkajak; Knækspant med en svag v-bund for øget retningsstabilitet. Det lave agterdæk gør den nem at rulle og entre efter vælt. Der er god bæring i stævnen og hækken. Ligesom en grønlænderkajak ligger Zegul'en lavt i vandet og er derfor ret "våd" i modsø. Zegul'en har de karakteristiske Johan Wirsén features; afvandningsranden i agterdækket, det lille knæk i kajakkens forskib (lige under dækket) og indstøbte rustfri bøjler til fastlåsning af kajakken. 

Det er ikke en kajak til en 14 dages ferietur, men fin til en weekendtur med moderat oppakning. 
Velegnet til den erfarne roer.
Zegul 520 HV (high volum, passende til personer 75-110 kg) , 520 cm lang, 53 cm bred, kapacitet ca. 130kg, ror og finne, vejer ca. 22 kg, 4 stuverum hvoraf et "handskerum" foran cockpittet.

Mine …

Fastelavn i kajak

Billede
Fastelavn i kajak hos OKK center
Lørdag d. 14. februar 2015 kl. 11 

OKK center hænger en tønde op over den lille kanal, og der vil så være tøndeslagning for de kajakroere som tør at trodse vinter kulden. Bagefter vil der være fastelavnsboller og mulighed for at få varmet hænderne med en kop kaffe eller te i butikken.

Tilmelding hos arrangøren senest d. 6.februar 2015
Arrangementet er gratis, men tilmelding nødvendig, klik her

Arrangør og sted








OKK center, Kanalstræde 8, 4300 Holbæk, tel. +45 2878 1529,  klik her

Afsløring

Billede
Struer Boats på vej med havkajak
Forventes klar april 2015



Det ser spændende ud. Struer Boats har, for første gang nogensinde, en havkajak på beddingen. Det bliver til en let manøvrerbar havkajak, 5,4o cm lang, med relativ lav volumen, sværd og keyhole cockpit. Den får et lavt agterdæk og sæde integreret i cockpitkarmen, som man ser på surfski. Det er den svenske kajakkonstruktør Björn Thomasson som har tegnet den nye havkajak til Struer Boats. 
















Den nye havkajak forventes at være klar til præsentation i april. Udsalgsprisen er ikke fastsat. 
Mere information, ring til Kano- og Kajakværkstedet

Kano- og Kajakværkstedet i Lyngby købte, for nogle år siden, alle formene fra Struer Boats og flyttede produktionen til Letland.  Her produceres bl.a. Fanger, Malik, Bull og Tracer

Vidste du? Vejen for en ny kajak er lang. Først er der dialogen mellem kunde og konstruktør om kajakkens egenskaber, linjer m.m. Derefter tegnes kajakken i et digitalt tegneprogram. Og med tegningerne i hånden kan en bådebyg…

Red mobilen

Billede
Har du været uheldig at tabe din mobil i vandet, er gode råd dyre
En lille pose kan redde mobilen fra fugtdøden

Posen hedder iRescue Kit og den tørrer og genaktiverer mobilen hvis den har været i vandet. Når du har fået fat i mobilen, skylles den i ferskvand og tørres med køkkenrulle eller toiletpapir. Sim- og/eller hukommelseskort samt batteri ud, hvis det er muligt. 
Bagefter lægges delene i posen og beholderen med de små kugler aktiveres – posen lukkes så den er lufttæt og stil så posen i et rum med stuetemperatur i 2-4 dage. Der er en farvet indikator, som viser når posen er klar. Denne metode gør at iRescue Kit kan genoplive 95% af våde mobiltelefoner (eller andre elektroniske enheder) og gør den fuld funktionsdygtigt i løbet af bare 4 dage. 
Posen tørres i ovnen og kan bruges igen og igen.  Posen måler 15 x 24 cm.
Set til 149 kr hos ComputerCity, kan også købes hos Expert og Telenor butikkerne.

Limfjorden set fra søsiden

Billede
Kajakportalen har læst Preben Heides bog "Limfjorden set fra søsiden"

Ombord på det gode skib "Lappedykkeren" sejler vi med Preben Heide ved roret gennem Limfjorden. Fra Hals i øst, gennem Langerak til Ålborg, forbi Mors til Thyborøn og Vesterhavet i vest. 

Preben Heides sejlerhjerte banker varmt for Limfjorden. Der er fine beskrivelser af ankerpladser og de mange små havne som præger Limfjorden. Og når Lappedykkeren lægger til kaj i en hyggelig havn, fortsætter forfatteren og oplevelserne på cykel eller til fods i Limfjordslandet.

Selvom bogen handler om Limfjorden fra en sejlbåd, er den også relevant og interessant  når du ror kajak. Alle små og store havne i Limfjorden er beskrevet. Der er mange gode tips om bl.a. seværdigheder, den nærmeste kro og købmand. Nogle emner har fået deres eget kapitel f.eks. Limfjordsvejret, muslingefiskeriet, fjordens tilstand og historien om de sorte missionsfolk. Alt i alt let og fængslede skrevet.

Bogen er en rigtig god oplevelse…