REBEL HUSKY


Manøvredygtig kajak med et fint gild gennem vandet

Husky hedder den nye kajak, i Rebel's serie af havkajakker som produceres hos Aquarius Sport i Polen.

Med Husky'ens markante knækspant og let V-formet bund, har Johan Wirsén skabt en manøvredygtig kajak med et fint gild gennem vandet. Den lave profil gør den nem at rulle og mindre følsom for sidevind. Rebel Husky passer til personer mellem 75 og 90 kilo.

Dækslayoutet har de tydelige Johan Wirsén features; mange dæksliner, dræn renden i agterdækket, de indstøbte rustfri stålbøjler til bugsering eller fastlåsning af kajakken.

Husky'en er designet af svenskeren Johan Wirsén, som er manden bag de populære Greenland kajakker fra Zegul og Tahe Outdoor. Under brandet Rebel Kayaks produceres Greenland T, Naja og Ilaga samt en kort grønlænderpagaj.

Specifikationer
Længde 520 cm
Bredde 53 cm
Cockpit 83 x45 cm
Kapacitet 130 kilo
Finne er standard, ror kan tilkøbes

Rebel Kayaks forhandles af Kajakfreak samt Kano og Kajakbutikken 

Udgivet: 10.06.2015
Foto: Rebel Kayaks