Indlæg

Viser indlæg fra marts, 2016

Hvorfor ror danskerne havkajak?

Billede
Det kan der være mange grunde til. Motion, opleve naturen alene eller sammen med andre?

Micheal Andersen er ved at færdiggøre sin masteruddannelse i Friluftsliv ved Høgskolen i Telemarken i Norge, og har i sit speciale valgt at undersøge, hvorfor vi danskere egentlig ror havkajak.

Undersøgelsen består af et online spørgeskema og er anonymt.  Skemaet tager maksimalt fem minutter at afkrydse - klik her for at deltage

Derudover søger Michael Andersen også havkajakroere til nogle mere dybdegående interviews, kryds af nederst på spørgeskemaet hvis du vil deltage. 

Målet er 1.000 besvarelser, del gerne linket med dine kajakvenner.

Når den endelige opgavebesvarelse er færdig, er jeg ret overbevist om at Michael gerne vil dele konklusionen i en overskuelig læsbar form med os andre!

Har du spørgsmål til undersøgelsen, kontakt venligst Michael Andersen på mail.

Langdistanceløb for havkajak

Billede
Er du til lange distancer i havkajak og stramme tidsfrister? Se lige denne oversigt. Aktuel dato, deltagerpris, regler og tilmelding på arrangementernes hjemmesider.

21 km
Göteborgs Paddelrace, Sverige

På Göta Älven og i Göteborgs kanaler.

25 eller 45 km
Aalborg Havkajak Race

Fra Nibe hvis du vil ro de 25 kilometer til målet ved Honnørkajen i Ålborg, eller fra Løgstør hvis du er frisk på 45 kilometer.

46 km
Telemarkspadlern,Norge

Løbet foregår på Telemarkskanalen een af Norges smukkeste kanaler

55 km
Dalsland Kanot Marathon, Sverige


70 km
Hiddensee Marathon, Tyskland

Rügen, øst for Rostock


84 km
Klarälvdalen Challenge, Sverige

Medstrøms, 84 km indenfor 12 timer.

85 km
Møn Rundt
Danmarks længste langdistanceløb for havkajakker

Påskeøsten

Billede
Marts og april er de måneder med meget østenvind og mange solskinstimer - hvilket hænger samme med Påskeøsten.

Det hele starter nede ved Middelhavet. Når luften ifebruar og i marts bliver varm, stiger den til vejrs og der dannes lavtryk med dårligt vejr. Dette får luftrykket til at presse sig ud over Rusland, hvor man i forvejen har haft højtryk en stor del af vinteren. Det russiske højtryk får nu tilført ny energi og det betyder at der breder sig kold og tør luft fra Rusland frem mod Danmark. 

På sin vej kan luften opvarmes noget, men generelt er Påskeøsten en kold fornøjelse. Ikke mindst på grund af det blæsende vejr, som bevirker, at temperaturen føles lavere end den er (chillfaktor).  Ved østvendte kyster bliver det køligt med temperaturer der ligger tæt på havets. Mens temperaturen bare nogle kilometer inde i landet vil være mærkbart varmere. 

Kommer Påskeøsten senere på foråret, og har den været en tur ned over Østeuropa kan Påskeøsten sagtens bringe tørt og solrigt vejr med si…