Indlæg

Viser indlæg fra maj, 2016

De vestsjællandske øer

Billede

Havnens Dag

Billede
Havnens Dag bliver afholdt i mere end 40 lystbådehavne og sejlklubber i hele landet gennem projektet Vild med Vand. Projektet har til formål at gøre det lettere for danskerne at udleve deres maritime drømme gennem oplevelser i, på og omkring vandet i lystbådehavnene ved at åbne lystbådehavnene op og gøre dem til lokale samlingspunkter for oplevelser, fællesskab og vandaktiviteter for enhver smag.

På dagen er der åbent hus i sejl-, motorbåds, ro- og kajakklubber, redningsdemostrationer med helikopter og redningsbåde, krabbefiskeri, "klap-en-fisk" m.m.

Vil du vide mere om Havnens Dag, og hvad der kommer til at foregå i en Vild med Vand-havn tæt på dig, se www.vildmedvand.dk/vild-med-vand-havne

Pukkelhval i Øresund

Billede
12-15 meter lang pukkelhval svømmer rundt i Øresund

I mandags (den 9. maj 2016) blev en 12-15 meter lang pukkelhval observeret i Øresund ud for Hornbæk Plantage. Hvalen var i færd med at jage sild eller makrel. 

Det var en flok gode venner som observerede hvalen og kontaktede Jens Peder Jeppesen, chef for Øresundsakvariet i Helsingør. Han gjorde hurtigt Øresundsakvariets motorbåd klar og sejlede ud på positionen. "Hvalen var muligvis på jagt efter flere sild og makrel", fortæller Jens Peder Jeppesen, "og når den ikke kan finde flere, så vil den muligvis  svømme forbi Helsingør og sydpå". 

Jens Peder opfordrer folk til at holde øje og give Øresundsakvariet besked hvis de ser hvalen.
Øresundsakvariet, tel. 28 7519 70 og 2875 19 58 (hele døgnet) eller mail

Pukkelhvalen tilhører bardehvalerne, hvis bestande i Nordatlanten i dag har genvundet tidligere perioders størrelse. Den bliver omkring 15 meter lang og vejer omkring 30 tons. Pukkelhvalen er sort på ryggen…

Spis strandurter

Billede
Mangfoldigheden af vilde, spiselige planter ved kysterne er enorm - men mange tør ikke at kaste sig ud i den helt store indsamling, da de ikke ved hvad der kan spises.

"Spis strandurter" er en praktisk guide til hvordan man kommer i gang med at plukke, tilberede og spise urter fra stand og strandeng. 

Indledningsvis er der nogle tips om udstyr og andet man skal være opmærksom på bl.a. et afsnit om alle de giftige urter. Hæftet er fint opdelt i bladgrønt, grønsager og krydderurter med spændende opskrifter. 

"Spis strandurter" omtaler 30 forskellige smagfulde og brugbare urter som kan plukkes på strand og strandenge. Det betyder selvfølgelig at der er en masse andre spiselige urter og bær der ikke er med i hæftet.

Spis strandurter, af Marianne Mark, hæftet, 48 sider m farvefotos, udgivet på forlaget Vingefang, ISBN-13 9788792921130

Vejledende pris 129 kr., i boghandlen eller online fra forlaget Vingefang eller Saxo

Fuldmånetur på Holbæk Fjord

Billede
Var det noget med en fuldmånetur på Holbæk Fjord?
Følg med andre glade havkajakroere ud og se fuldmånen stå op over fjorden. 

Planen er at ro fra Holbæk havn over til Bognæs og ”Marsmanden”. Her nydes aftenkaffen mens månen står op over Orø og Holbæk Fjord.
Mandag den 23. maj 2016Mødested OKKcenter, Kanalstræde 8, Holbæk, kl. 19:30Afgang kl. 20.00, med kajakkerne pakket med kaffe og kageRetur i Holbæk ca. kl. 24Turlængde ca. 14 kmHusk lanterne, pandelampe eller lygtePris 25 kr. pr. deltagerTuren udbydes af OKKcenter, Holbæk, tel.2878 1529

72.000 kajakroere

Billede
Danmarks Idrætsforbund har lavet en undersøgelse om hvor mange der dyrker kajak og hvor mange som er medlem i Dansk Kajak Forbund.

Resultatet af undersøgelsen er 
at 72.000 danskere dyrker kajakat 40% af disse er medlemmer af en foreningDansk Kajak Forbund vil nu igangsætte indikativer til at få 25.000 nye medlemmer hvoraf de 15% skal være ungdomsroere - inden 2020.

Kano-, kajak- og rosport er samlet set vokset fra at være næsten umulig at få øje på i starten af 90erne, til i dag at være lige så stor en del af voksnes idrætsliv som tennis og håndbold.

Det er særligt havkajakken der er afgørende for den massive fremgang.