Indlæg

Viser indlæg fra maj, 2017

Tag på tur

Billede
Sommeren er over os om et øjeblik, kajakken rammer vandet og turen går til - ja, hvor?

Find inspiration i en af Kajakportalens 26 guider. Her er bl.a. guider til Djurslands kajakrute, Smålandsfarvandet, 3 friske fjorde og Den Danske Riviera.

God havkajaktur

Ro med på Isefjorden

DGI Nordsjællands havkajakinstruktører inviterer i samarbejde med 
Lynæs Qajaq til en guidet tur på klubbens hjemmevand - Isefjord. 

Mød op i klubben torsdag den 1 juni, senest kl. 18. Efter omklædning er der kort velkomst og intro til turen. Der lægges fra land senest kl. 18:30. Når alle er tilbage, serveres der kaffe og te, brød og/eller frugt.

Turen varer ca. 2 timer og bagefter byder Lynæs Qajaq på hygge, kaffe og kage/frugt. Her vil også være information om lignende arrangementer i DGI Nordsjælland.
Alle havkajakroere er velkomne uanset om man er medlem af en DGI forening eller ej.  Du skal kunne ro og have rimelig styr på dig selv og din kajak på vandet.  Medbring egen/klub kajak til turen.Det er gratis at deltage - bare mød op: )Mere info www.dgi.dk/201718518002

Ro med fra Gilleleje

Billede
DGI Nordsjælland havkajakinstruktørnetværk inviterer i samarbejde med 
Gilleleje Ro- og Kajakklub på guidet tur ud fra Gilleleje

Turen varer ca. 2 timer og bagefter byder Gilleleje Ro- og Kajakklubpå hygge, kaffe og kage/frugt. Her vil også være information om lignende arrangementer i DGI Nordsjælland.

Mød op i klubben tirsdag den 23. maj, senest kl 18. Efter omklædning er der kort velkomst og intro til turen. Der lægges fra land senest kl. 18:30. Når alle er tilbage, serveres der kaffe og te, brød og/eller frugt. 
Alle havkajakroere er velkomne uanset om man er medlem af en DGI forening eller ej.  Du skal kunne ro og have rimelig styr på dig selv og din kajak på vandet.  Medbring egen/klub kajak til turen.Det er gratis at deltage - bare mød op: )Mere info www.dgi.dk/201718518001

Foredrag om hverdagseventyr

Billede
Fjeld & Fritid inviterer til et uhøjtideligt foredrag om hvordan du kan få  ekstraordinære oplevelser lige rundt om hjørnet

Du kan hører om, hvorfor det virker at trække stikket, selvom det bare er en kanotur på en tirsdag eller en sheltertur i weekenden. Får gode tricks til forberedelse til at opgradere din tur. Og tilsidst lidt om, hvorfor de bedste historier altid bliver til, når tingene går en lille smule galt.

Foredragsholdere er friluftsvejleder og kanoinstruktør Christian Henningsen og Solveig Willum fra Fjeld & Fritid.

Tid og sted
-  Onsdag den 10. maj, kl 18.30
Fjeld Fritids butik, Frederiksborggade 28, København

Praktisk
-  Gratis
-  20 % rabat* på udstyr, købt på aftenen (*gælder kun ikke-nedsatte varer)
-  Tilmelding  på mail til tilmelding@fjeldogfritid.dk

Arrangør
Fjeld & Fritid, København