Nye sheltere på vej til Fyn og Bornholm



Tænk at kunne falde i søvn i den fri luft til lyden af bølgeskvulp efter en hel dag på havet. Det er den slags oplevelser, som bliver til minder for livet

Kajakroere kan se frem til nye muligheder for flerdagsture, efter at Friluftsrådet i slutningen af maj besluttede at give tilskud til en række nye sheltere langs landets kyster.

Fire bornholmske kajakklubber har i samarbejde med Bornholms Regionskommune, Naturstyrelsen og en række private lodsejere netop fået et tilskud på 75.000 kroner til at opstille sheltere fem steder.

Og på Fyn har Assens, Middelfart, Nordfyns, Kerteminde og Nyborg Kommuner samt to fynske aktionsgrupper fået på 1,2 mill. kroner fra Udlodningsmidler til Friluftsliv til at opsætte sheltere 30-35 forskellige steder langs den 300 kilometer lange kystlinje.

Bonusinfo. Det er ikke besluttet hvor shelterne skal stå eller hvornår det er klar til første overnatning. Alle kan gratis eller for en lille sum penge bruge et shelter til overnatning. 
Find dem på www.udinaturen.dk og tjek ind på Hotel Shelter 

Populære indlæg fra denne blog

På tur langs Øresundskysten

Kajakferie i Middelhavet

10 nye kajakker